Online assistenter hjælper de små erhvervsdrivende til at nå mere

Hvis du arbejder i servicebranchen og til dagligt har fuldt fokus på dine kunder og klienter, så er der ikke meget tid til at klare alt det dér med hjemmesider og online markedsføring.

Både hjemmesiden såvel som markedsføringen er dog helt essentielle, hvis du vil have succes som selvstændig i din egen servicevirksomhed. Hvis du allerede har travlt med at arbejde for dine egne kunder i løbet af din arbejdsdag, så er der sjældent meget tid tilbage til at lære at opbygge din hjemmeside eller aktivt skaffe nye kunder.

I denne situation kan gode råd være dyre. Du kan overveje at få et webbureau til at hjælpe dig med at sætte din hjemmeside op for dig. Dette vil dog typisk også være meget dyrt. Et lige så godt, men billigere alternativ kunne være at få hjælp af en teknisk kyndig online assistent eller virtuel assistent.

Hvilke virksomheder og personer kan have gavn af online assistenter?

Særligt mindre virksomheder kan have stor nytte af at få hjælp fra en online assistent. Dette kunne være enkeltmandsvirksomheder som eksempelvis frisøren eller psykoterapeuten, der arbejder alene. Det kunne også være forfatteren og foredragsholderen såvel som psykologen og coachen.

Fælles for alle disse personer er, at det ikke er en del af deres kerneydelse af lave online arbejde. Det er med andre ord ikke deres online arbejde, som de arbejder med til daglig eller som giver dem brød på bordet.

Derfor giver det god mening at outsource udførelsen af dette nødvendige arbejde i deres virksomhed til online assistenter, som ved noget om hjemmesider, online arbejde og internet markedsføring.

Det kan være særligt fordelagtigt at have en online assistent tilknyttet virksomheden i et længere tidsrum. Derved kan assistenten bedst sætte sig ordentligt ind i din type af virksomhed og de særlige behov, som din virksomhedstypes forretningsmodel har.

Hvilke opgaver kan en virtuel, online assistent hjælpe med?

Hvis du er selvstændig og har brug for en online assistent, så er du nok interesseret i at få en generalist, der kan hjælpe med lidt af hvert. Her kunne en online assistent herfra måske være til god hjælp. En online assistent, som er generalist, har en bred vifte af kompetencer at byde ind med og hjælpe dig med.

Din assistent kan således hjælpe dig med at skrive blogposterne til din hjemmeside såvel som at udarbejde dit nyhedsbrev. Han eller hun kan hjælpe dig med sætte teknikken op bag ved fremsendelsen af nyhedsbrevene, så det bare spiller. Det kan også være, at du ikke har tid eller mod på selv at læse korrektur på teksten på din hjemmeside. Dette vil en skarp assistant også kunne hjælpe dig med.

Hvis din virtuelle assistent har en bred, faglig baggrund, kan du også få udført din online annoncering af ham eller hende. Dette kunne eksempelvis være din annoncering på Facebook eller Instagram og optimering af annoncekampagnen. Derved slipper du selv for at skulle afsætte tid til at lære disse processer og kompetencer. Du vil derfor også meget nemmere kunne fokusere al din energi i din virksomhed, hvor du kan vækste bundlinjen med dine kerneydelser. Med andre ord, så er der mange ting, der taler for, at du ansætter en online assistent i en periode i din virksomhed!