Alt du skal vide, hvis du vil lukke dit firma

Der kan være mange grunde til at lukke en virksomhed. Det er ikke nødvendigvis fordi virksomheden ikke kører som den skal, ofte kan det friste iværksætteren at starte en ny virksomhed op, eller for nogen kan livet som almindelig lønmodtager friste den trætte selvstændige. Uanset hvilken grund der ligger bag lukningen, er der en del ting man skal være opmærksom på når man begynder lukkeprocessen.

Lukning af enkeltmandsvirksomheder

Ejer man en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte eller opsparing i virksomheden, er det forholdsvist nemt og hurtigt at lukke virksomheden. Det gøres ved at udfylde en ophørsplanket hos Erhvervsstyrelsen, der så tager sig af at afvikle virksomheden. Så kan man hurtigt komme videre i sit nye arbejdsliv, uden at den gamle virksomhed er der til at tage fokus og tid.

En mere besværlig proces hvis der er ansatte og aktiver

Har virksomheden derimod både ansatte og opsparing, kan der være brug for en advokat. Advokaten kan hjælpe med alle de juridiske problemer der opstår, når medarbejdere skal opsiges og aktiver skal afvikles korrekt. Læs mere om lukning af virksomheder her. Afvikles virksomheden ikke korrekt, kan man risikere at skulle hæfte for den i fremtiden, og det er derfor bedst at være på den sikre side i lukningen.

Hvad er alternativerne til at lukke virksomheden?

Lukning behøver ikke at være den eneste mulighed, hvis man ikke længere ønsker at have virksomheden. En mulighed er at sælge virksomheden til en tredjepart, der så overtager personale, aktiver og alt andet tilhørende virksomheden. Dette er dog kun en mulighed, hvis virksomheden kører godt og har et fornuftigt overskud. Kører virksomheden ikke godt og har underskud, kan en løsning være at kigge på at rekonstruere virksomheden, hvilket vil sige at skille sig af med de dele af virksomheden, der ikke fungerer, for dermed at opnå en sundere forretning.

Insolvente forretninger skal konkursbehandles

Er der ikke mulighed for at redde virksomheden eller betale de udestående regninger i virksomheden, er den eneste mulighed at begære konkurs. Her kan det også være en god idé at kontakt en advokat, for at sikre at det hele bliver gjort præcis som det skal.