Sådan får du en effektiv og behagelig arbejdskultur

Du kan lave mange tiltag for at skabe en effektiv arbejdskultur. Måske trænger du til nye rammer med nye lokaler til din virksomhed, men du kan også gøre meget i de rammer, du allerede har. Faktisk skal der ikke så drastiske ændringer til, førend din virksomhed får en god arbejdskultur, som både du og dine medarbejdere kan nyde godt af.

Vi giver dig her et par tips med på vejen.

Frihed og fleksibilitet

I dag er det mere end nogensinde et stort puslespil at få arbejde, karriere, familie, motion og fritid til at gå op i en højere enhed. Det er ikke sikkert, at dine medarbejdere kan få en fast arbejdsdag fra 8-16 til at passe ind i deres travle skema.

Giv dem derfor frihed til selv at styre deres arbejdsdag, så længe de får løst deres opgaver. Ved at give dine ansatte fleksible arbejdstider får du også det optimale ud af dem. For med tankerne alle mulige andre steder end på arbejdet mindskes deres effektivitet. Giv dem plads til at arbejde, når det passer ind hos dem. Eksempelvis arbejder nogen bedre og mere koncentreret om aftenen – og så er det bestemt med at give dem lov til det.

Du får ikke bare en mere effektiv arbejdskultur ved at vise, at du stoler på dine medarbejderes dømmekraft til selv at administrere deres arbejder, du får også gladere medarbejdere – og det smitter af på jeres arbejdsmiljø.

Nærvær og sociale arrangementer

For at få den mest effektive kultur i din virksomhed gælder det i høj grad om at skabe trivsel blandt dine medarbejdere. Trives de ikke, har de også sværere ved at præstere og være effektive.

En god måde at skabe sammenhold og fællesskab på arbejdspladsen er ved at holde sociale arrangementer. Det giver bare noget at se sine kolleger under mere uformelle forhold. Hold derfor fredagsbarer, julefrokoster, sommerfester og andre begivenheder, som kan åbne op for givende samtaler medarbejderne imellem.

Når du bringer dine medarbejdere tættere sammen, får de en anden forståelse for hinanden. Og det kan vise sig at gavne deres indbyrdes samarbejde. I sidste ende kan det skabe maksimal effektivitet, fordi de ikke skal bruge unødig tid på at skabe en fælles forståelse.

Det kan også være en god idé at skabe et nærvær til hinanden i dagligdagen og ikke kun ved sociale arrangementer. Indfør små faste pauser i løbet af dagen, hvor I alle enten tager en kop kaffe i køkkenet eller får frisk luft på en gåtur rundt om bygningen. Så får alle lejlighed til lige at small-talke med hinanden.

Den vigtige anerkendelse

Der er intet, der motiverer mere end et anerkendende skulderklap. Vis dine medarbejdere, at du er tilfreds med deres arbejdsindsats, og ros dem, når de gør det godt. Det er langt mere værdifuldt end gaver og andet.

Hvis du aldrig anerkender dem for deres hårde arbejde, vil de have tendens til at blive demotiveret og bare køre på cruise-control. Og det er ikke gavnligt for en effektiv arbejdskultur. Effektivitet og motivation hænger i høj grad sammen. Det bedste af det hele er samtidig, at det er ganske gratis at skabe lidt ekstra effektivitet og motivation i din virksomhed.

Drop hierarkiet

Du får det bedste og meste ud af dine medarbejdere, hvis du dropper den lidt gammeldags tankegang med et hierarki. Mød dem i øjenhøjde, og gør dem til en del af din virksomhed. Sørg for, at de har adgang til al information, så de føler sig som en vigtig del af virksomheden.

Kan de tilgå al information, har de også lettere ved at tage ansvar for deres opgaver. Dine medarbejdere bliver medbestemmende i din virksomhed, og på den måde føler de, at de gør en forskel. Det har vi alle brug for at føle. De handler og agerer, som om det var deres egen virksomhed. Og det giver dig i sidste ende en virksomhed med en fuldt ud effektiv arbejdskultur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *