Gode råd til virksomhedens grønne områder

Nu varer det ikke længe, før den mørke vinter begynder at aftage, og foråret lige så stille titter frem igen. Så er det endelig muligt at trække i arbejdstøjet igen og begive sig ud i haven, og prøve at få et overblik over hvordan det hele ser ud når frosten er væk. Et godt sted at starte har faktisk ikke nødvendigvis noget at gøre med planter og græsplæne i sig selv – det kunne nemlig være fint først at gå en runde og tjekke alt det andet, der ellers har stået stille de seneste måneder, som for eksempel haveredskaber, havemøbler og græsslåmaskine. Er der noget af dette, der ikke virker optimalt eller simpelthen er gået i stykker, er det bedre at finde ud af det med det samme, end at vente til man står og skal bruge det.

 

Sådan kommer du i gang med havearbejde igen

 

Når alting er tjekket efter og man er klar til at komme videre med haven, er det lige om at blive enig med sig selv om hvor man vil starte henne. Et forslag kunne være beskæring af større buske eller hække, da disse nemt kan hænge lidt med hovederne efter en kold vinter. Her vil en lille ”makeover” og trimning kunne gøre underværker, også selvom de måske ikke ellers ville trænge på dette tidspunkt. Alligevel kan det være med til at gøre en stor forskel i det samlede indtryk.

Herudover kan man gå sine bede og urtehave igennem, og få disse rengjort for skidt, ukrudt og lignende. Lige præcis i forhold til urtehaven kan man med fordel – når jorden vel at mærke ikke længere er frossen – prøve at vende jorden igennem et par gange. På denne måde bliver den klar til beplantning på ny.

 

Få hjælp til at slå græs

 

Hvis du er ældre eller lider af et handikap, der gør det svært for dig at holde græsplænen, er det heldigvis nemt at få hjælp udefra til at slå græsset. Her er der god mulighed for at indgå i gode og fordelagtige aftaler, så din have ikke kommer til at lide på noget tidspunkt.

På lignende vis kan du også aftale at der kommer nogen med jævne mellemrum og skaffer dig af med dit haveaffald, hvis du bor langt væk fra et anlæg eller på anden vis er forhindret. Med disse råd og muligheder er en flot og velholdt have altid lige ved hånden!